I forbindelse med etablering af fiber i Hasserishave er der nu indgået en særdeles favorabel aftale med Bredbånd Nord i f.m. nedgravning af fiber og samtidig løsning af problemet med gult græs langs husmur i Ejerforeningen Hasserishave. (Der henvises i øvrigt til seneste bestyrelsesreferat i Grundejerforeningen Hasserishave af 12.09.16 samt bestyrelsesreferat i Ejerforeningen Hasserishave af 14.09.16).

Langs husmur i de 2 “blokke” nr. 2-16 samt nr. 20-44 i Ejerforeningen Hasserishave nedgraves fiber, hvorefter der retableres med 40 x 40 fliser langs husmur.

Grundejerforeningen skal alene betale for fliserne, der fås til en yderst skarp pris (300 stk. á 14 kr.). Bredbånd Nord afholder udgiften til lægning af fliser. Det er en meget fordelagtig løsning, hvor vi til en meget billig pris får løst problematikken med de gule græskanter.

Ved nr. 48-50 skydes fiberen ind under græsplænen og graves ned i kanten nedenfor skrænten mod parkeringsplads.

Der vil ikke blive gravet i vores asfalt.

Fliser leveres i den kommende uge (uge 41, 2016) og entreprenøren opstarter også arbejdet i denne uge.

Vh. bestyrelsen i hhv. Grundejerforeningen og Ejerforeningen Hasserishave